Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Av for et hårdt event

October 27th, 2008 by Jonas | No Comments | Filed in Uncategorized

Vejrudsigten lovede brandstorm og rigtig efterår hele weekenden, men heldigvis var det andre og bedre sejlforhold vi fik i Århus.

Jeg sidder her, mandag morgen og er helt ødelagt - Jeg var syg da jeg startede bilen lørdag morgen i Svendborg og det er bestemt ikke blevet bedre af 2 dages sejlads. Min fysiske form har jeg helt bevidst ladet droppe langt ned - Jeg holder pause og nyder det. Ikke desto mindre er det håbløst hårdt at sejle når ikke fysikken er i orden. Min ryg er helt ødelagt og fysisk er jeg utilpas og syg. Weekend blev sejlet på smærtestillende og det kan mærkes efterfølgende.

Jeg har haft mange grejfejl og alt i alt har det været et hårdt stævne. Men ikke mere klynk herfra.

Positivt var der mange punkter igennem weekenden. Klassen vokser eksplosivt i øjeblikket. Det var det største RS:X stævne på dansk jord til dato. Niveauet på bredden og også eliten vokser. Jeg havde et par sejladser hvor jeg ikke sejlere det hurtigste jeg kunne og straks var jeg henvist til anden- og tredjepladsen. De yngre sejlere gav den gas og sejlede det bedste de havde lært. Flot stil og højt niveau.

Der var også et par helt nye ansigter med i Weekend. Ældre rutineret surfere. Torben K og ikke mindst min far. Men også yngre sejlere og surfere fra andre klasser fik vist falget. Personligt var jeg glad for at have min far med på vandet. Én ting var at det var hyggeligt, men en anden ting var at jeg havde en ekstra bom på vandet søndag da min egen knækkede.  Reelt var det den nye bom der reddede mit DM, da vi ikke havde nogle fratrækkere.

Århus sejlklub lavede rammerne for et kanon stævne. En prof race-ledelse og varm mad til frokost. Fælles morgenmad og super hygge med 49erne og 29erne. Et helt igennem velskabt ssurftævne som jeg ikke har set bedre på dansk jord.

Se gps-tracking fra alle sejladser på http://www.tractrac.dk/?page=live og resultater på http://www.arhusfestugecup.dk/dm2008/RSX.htm

Klar eller hva

October 24th, 2008 by Jonas | No Comments | Filed in Uncategorized

Snottet hænger ud af næsen og hovedet dunker i takt med regnen udenfor. Jeg har skræntet hele ugen og måske ikke lyttet ordentligt til kroppens signaler. Når jeg træner meget er alle antenner ude og selv den mindste forkølelse bliver reddet med rigtig kost og tilpasset træning. Når dagligdagen består af travle rejsedage og praktisk arbejde lytter jeg ikke til kroppen på samme måde og desværre tager det noget længere tid at komme af med en smule sygdom.

Her efter OL har der været mange praktiske gøremål. Møder, fester, udpakning af container, journalister - Det er ingenting i forhold til månederne op til OL, men fysisk og mentalt hårdt på en hel anden måde.

Studiet tager tid og mit nye job i Kerteminde fylder også rigeligt dagligdagen ud. Træning foregår kun i træningscenteret et par gange om ugen og jeg har stort set ikke været på vandet siden jeg kom hjem.

Det er en noget anderledes dagligdag - men også rar. Det, at lave noget andet og have andre tanker i hovedet kan jeg mærke er sundt. Det er her - med andre tanker i hovedet - at jeg stille og roligt kan  overveje mine målsætninger og ambition. Ikke skrive noget ned på papiret, men blot jounglere rundt med tankerne og få dannet ny energi. Jeg har tid til at få vendt tankerne med min kærste og familie og få festet med drengene. Små bitte ting som der bare ikke har været tid til de sidste par år.

Det eneste der pt. er helt sikkert er, at hvis jeg tage en kampagne mere, så skal der være mere tid til at leve et liv ved siden af sporten også, ellers så holder jeg ikke i længden.