En mallorca update

April 7th, 2009 by Jonas | Filed under Race.

Heldet var med mig da min lillebrors lader til computeren passer til min også – Så der er lige ekstra 3 timer på batteriet en vindstille dag på Mallorca.

Dagen i dag er blevet brugt på terrassen udfor lejligheden. Det har været vindstille og efter at have overstået de sædvanlige race-ritualer i morges har dagen ikke budt på yderligere udfordringer indtil nu. Spise, drikke, slappe af og så på toilet hver halve time.

Det har været et par hårde dage indtil nu, så jeg klager ikke og en halv hviledag. Hænder, ryg og arme er helt smadret – Det er en kamp at komme ud af sengen og endnu værre at sejle de første par meter ud til banen.

Der er ingen tvivl om at jeg ikke er i form – Det vidste jeg godt jeg ikke ville være, men jeg havde lykkelig glemt hvor ubehageligt det er at sejle race uden at være i form til det.

Mallorca har de første par dage budt på sit sædvanlige vejr: 6-12 knob og fine bølger. Jeg kæmper og får tæv mange gange, men havde også en god oplevelse i går hvor jeg lå til at vinde racet hvis ikke jeg havde været helt udmattet og overset det rigtige mærke for i stedet at sejle til et mærke længere væk. Træls, men det er altså også overblikket det går ud over når jeg ikke er i fit til race.

Alt i alt, så nyder jeg at være tilbage på race-banen. Der er god stemning på havnen og indtil i dag har vejret også været godt.

Jonas

Share Your Thoughts