Over and out

August 27th, 2008

6 timers søvn efter jeg kom hjem til Svendborg ringede vækkeuret. Det var tid til at starte på mit nye studie på Odense Universitet. Det er noget af en kontrast, men samtidig også rart at have noget andet at hive i end et surfbræt.

Når OL er kommet lidt på afstand har jeg meget med hjem i lærebogen, men stadig også mange indtryk der skal arbejdes videre på. Jeg ville inderligt gerne have gjort resultatet bedre, men vilkårene var, som de nu engang var.

Nu tager jeg en periode fri fra olympisk sejlsport. Jeg bruger min tid på studiet og ikke mindst planlægning af min kommende kampagne. Økonomien skal hænge bedre sammen end den har gjort denne gang og jeg skal være bedre til at planlægge min sæson.

Det bliver sidste indlæg på OL bloggen, men historier fra dagligdagen forsætter på hjemmesiden som tidligere. Indtil jeg for alvor optager træningen igen håber jeg på, at der kommer en god efterårsstorm ind over landet så jeg kan få sejlet noget slalom.

Sidste vers

August 24th, 2008

Jeg sidder i entertaintment center i olympic village. Laptop’en er åben og det samme er de 20 andre atleters computere. På tv-skærmene kører basketfinalen mellen usa’ dreamteam og spanien. Det har efterhånden været et lang ol og jeg glæder mig til at komme hjem.

De mange indtryk er ved at sætte sig. Fustrationen over sejladserne er der stadig, men det eneste der kan hjælpe mig videre på den front er en grundig evaluering senere.

De sidste par dage i OL byen har været en super oplevelse. Jeg har været meget træt efter de hårde sejladser i Qingdao, så dagen har primært bestået af let træning i poolen og de sædvanlige beijing turistture til muren og silkemarkedet. Denne gang har jeg ikke købt noget som helst - Jeg er lidt træt at kinesiske sælgere og kinesisk skrammel.

De sidste par aftener har vi været inde i fuglereden og set atletik. En stor oplevelse at se en idræt som er så meget anderledes end min egen dagligdag. Jamaica der satte ny WR på 4×100 og Steve Hooker med ny olympisk rekord i stangspring var blandt de største oplevelser.

Tasken bliver pakket i aften inden closingcermony - herefter bliver det nok til en øl mere inden flyet letter mod Danmark i morgen eftermiddag. Udenfor OL byen koger nattelivet virkelig disse dage…

To BigMac og en alm Cola

August 20th, 2008

De sidste sejladser er overstået og containeren er pakket. Jeg er taget til Beijing og bruger de sidste dage i den rigtige OL by inden jeg rejser hjem d. 25. Jeg træner når jeg har lyst og spiser lige hvad jeg har lyst til… Sjov fornemmelse… mere følger

Kort opdatering

August 19th, 2008

2 race i dag - så endnu et tilgode til i morgen. Guld-festen forsætter hele natten i Qingdao, men Bettina og jeg må desværre stå klar kl. 11 i morgen. Mystiske forhold på vandet i dag. Sejler slalom mellem kondisko, toilet-affald, alger og vindpust.

Spændingen stiger

August 17th, 2008

Drengene sejlede et fantastisk race - Fakstisk, så er det nok den mest spændende sejlads jeg nogensinde har set. Efter at have hjulpet dem på vandet i deres nye kroatiske båd, så jeg resten af sejladsen fra tilskuermolen hvor alle danskerne var samlet. Der var en fed stemning, men også noget trykket.

Lige nu, sidder de i protestlokalet og afgør om de skal være olympiske mestre eller være #4 ved OL i beijing… Damn det må være hårdt…

Jeg havde selv stævnets bedste dag. Der var vind allerede fra morgenstunden og første race blev sejlet i 18-19 knob vind. Fede forhold hvor jeg endelig havde fart til at matche de bedste. Når farten er den samme, så begynder det taktiske spil på banen. Det var rart at få lov at sejle rigtig kapsejlads igen.

Race nummer to var noget værre - vi bliver ramt at en grusom regnbye og kan hverken se frem eller tilbage. Race-officer udsætter sejladen, men starter alligevel 10 minutter senere. Det blæser 20-25 knob, regner, sigtbarheden er kun til nærmeste bølgedal og der er alger overalt. Vi sejler på et grønt tæppe der gør det umuligt at se konjukturerne i bølgerne. Det koster et par ordentlige styrt i algesuppen på første kryds og jeg runder 1. mærke lang efter de andre. Jeg får mig sejlet lidt op igen, men det var for sindsygt et race.

Her til aften kæmper jeg med at få noget mad ned - maven er helt ødelagt efter alle de grøn-blå alger som jeg har slugt i dag. Start allerede kl. 11 i morgen - Der er igen planlagt 3 race. Hvis det lykkedes bliver det stævnets sidste dag i morgen.

Endnu en dag

August 16th, 2008

Der var ikke meget nyt på vejrudsigten i dag… Vinden var svag og det blev den ved med at være hele dagen. 49′erne fik 3 race gennemført på bane B, men herefter var der ikke meget at komme efter. Lidt over 3 blev vi dog sendt på vandet, men nåde kun at varme og og vente en halv time inden vi igen blev sendt ind. Der var vind, men ikke de 6 knob som race-officer gerne vil have før vi starter.

Det betyder nu, at vi er efter planen og de kommende 3 dage skal vi derfor sejle 5 sejladser. Det bliver et par hårde dage - hvis vi får sejlet… Vejrudsigten lover regn og ustabil periode, så alt kan ske… Både Finn og 49er har medalrace i morgen. Det bliver 2 spændende race - stå tidligt op og følg med.

#¤%¤${@

August 15th, 2008

Sikke en skod dag… Frem og tilbage, ventetid på land og ventetid på vind… Vi kommer endelig igang sent på eftermiddagen i stævnets indtil nu stærkeste brise. Jeg fanger noget lort i vandet og kan bare ikke få det af igen.  Selv med alverdens manøvre trækker det stadig. Bliver nød til at sejle videre med en hækbølge større end hurtigfærgerne og må til sidst se mig selv henvist til sidstepladen. Ikke mange kommentarer ud over det…

En QD dag

August 14th, 2008

Tja, ikke meget at berette for i dag. Slet ingen vind og slet ingen sejladser… Til gengæld beachvolley og floorball på tv’et. I morgen skulle vi ellers have haft fri, men det bliver i stedet til sejladser allerede fra kl. 12 på 49ernes bane B. Vejrudsigten lover her ved sengetid lidt mere vind i morgen, men ændre sig konstant.

Ny energi, ny dag

August 13th, 2008

Efter en tiltrængt dag fri fra sejlads er jeg igen klar til at komme på vandet. I går var jeg både fysisk træt og træt af resultaterne, men en dag helt fri i dag, har givet ny energi og ny motivation til at ændre på resultaterne.

Det er en svær kamp, da de andre er hurtigere end mig. Alligevel tror jeg på, at der kan ændres lidt i placeringerne de kommende dage. Jeg vil gøre hvad der står i min magt for at det sker.

I OL-byen har vi alle OL kanalerne - En konstant steaming fra samtlige konkurrencer der kører live under OL. Det giver rigelig stof til at arbejde med på en dag fri fra vandet.

Hård start

August 13th, 2008

Jeg er glad for at sidder her i OL byen i Qingdao efter kun 3 år på brættet, men når det er sagt, så er jeg langt fra tilfreds med min mine resultater de seneste dage.

OL er for mit vedkommende blevet startet i de værst tænkelige forhold. Vi har gennemført 4 sejladser i 4-8 knob og store bølger. Forhold hvor konkurrenterne er mærkbart hurtigere end mig, og jeg har reelt fået klø de sidste par dage.

Jeg vidste allerede fra begyndelsen af kampagnen, at netop disse forhold ville blive de sværeste at finde teknikken og farten i. Det har jeg endnu en gang fået bekræftet.

Jeg er rookie i det har game, og må bare acceptere at jeg som danmarks bedste windsurfer er her for at lære og samle erfaring. Selvom det ikke er det nemmeste at skulle acceptere…

Jeg holder fridag i morgen - kroppen kommer til at nyde godt af lidt hvile. Når jeg starter konkurrence igen bliver det med fokus på at avancere på resultatlisten. Jeg skal arbejde på at komme mere fri fra konkurrenterne og derved kunne sejle mit eget langsomme uforstyret spor.

Klar, med fanen i hånden

August 10th, 2008

I går skulle Qingdao forsøge at overgå storebror Beijing, da den olympiske ild blev tændt for sejlsportskonkurrencerne. Arrangørerne gjorde et ihærdigt forsøg, men der manglede de 90.000 tilskuere fra Beijing til at sætte prikken over i’et - Men flot, det var det.

Som det olympiske sejlerlandsholds yngste deltager, bar jeg i går fanen ind til åbningscermonien. Sammen med de sidste 2 dages store oplevelser var det også noget helt for sig selv.

Dagen i dag blev brugt på Practice-race. Kort beskrevet, så sejler de andre virkelig hurtigt.

Race-start i morgen efter en god nats søvn. Jeg er rimelig afslappet og glæder mig mest af alt til at komme i gang med sejladserne. Se evt. med i morgen tidlig på cybercity/sonofons web tv eller dr1 tidlig morgen.

Ballet er åbnet

August 10th, 2008

Wow… Længe var det min eneste kommentar efter at jeg sammen med de andre danske atleter gik ind på Beijings nye stadium til åbning af OL 2008. Det var stort og nærmest sy-realistisk at stå dernede i midten, med 90.000 tilskuer omkring en. Det er væsentlig flere end der ser sejladserne på brættet.

Det har været afslappet og i kendte omgivelser i Qingdao de første dage, så mødet med Beijings OL by og den overvældende åbningscermoni var stort. Alene oplevelsen fra spisebordene ud for McDonald’s restaurant i madteltet, var hele rejsen værd. Her går alt fra brydere på 1.50 til volleystjerner på over 2 meter rund, begge efterfulgt af en kuglestøder med overarme større end mine lår.

Sikke en oplevelse. Det kan kun beskrives med ordet STORT.

I aften forsøger Qingdao at overgå storebror Beijing og vi skal til åbningscermoni på havnen, specielt arrangeret for sejlerne. Det endte med at blive en lang aften i går i Beijing, så jeg håber ikke at det trækker alt for meget ud i aften.

Jonas er startet sejladserne i Finn-jolle i dag. Anders og jeg så sejladserne fra værelset og jeg må ærligt indrømme at det så meget svært ud. Folk skiftede placeringer som jeg sjældent har set det før på en lænser.

Sidste træningsdag

August 7th, 2008

Konkurrencen nærmer sig, og de sidste ting er nu fladet på plads. Nye snore på nedhalet, nye snore i trapetzlinerne. Sejlet er efterhånden trimmet ordentligt ind og vinden er præcis som den plejer i Qingdao.

Min største bekrymring er pt. mit bræt. NeilPryde har til netop denne konkurrence gjort en stor indsats for at lave 35 præcis ens brædder, så alle kunne konkurre på lige vilkår. For at kunne minimere variation, har NP samtidig ændret produktionsmetoden. Brædderne er  flotte og pænere end før - Det er virkelig et flot stykke arbejde og brædderne er så godt som ens.

Om det er den nye produktionsmetode eller den ekstreme varme og fugtighed herude der laverne boblerne skal jeg ikke afgøre, men fakta er, at mit bræt i går blev lavet for små bobler i bagenden. I dag skal det så laves for bobler længere fremme. Det er lidt fustrerende, men jeg lader mig ikke gå på af det - det sker også for mange af de andre og er marginaler.

Ellers, så skinner solen og jeg valgte at tage en kort tur på vandet uden solcreme - Det kostede et par røde skulder og Bettinas aloe vera er kommet på arbejde. Energien er fin og jeg glæder mig til at se hvilket show de kinesere har stabet på benene til i morgen. Og ikke mindst, så vil jeg gerne snart i konkurrence.

Jeg passer på

August 6th, 2008

Endnu en morgen, hvor jeg efter en lille portion morgenmad må erkende at jeg ikke føler mig helt klar til morgentræning og efterfølgende træningspas på vandet.

Jeg har de sidste par måneder fået mig en gevaldig lærestreg om at passe på mig selv og lytte til kroppens signaler. Derfor er jeg ekstra opmærksom når noget føles anderledes. Jeg har ikke grund til at sates noget i øjeblikket, så jeg besluttede at udsætte dagens program.

Min tur i ro-ergometeret blev derfor udsat til frokost efter en lur, og dagens træning på vandet blev aflyst. I stedet fik jeg skiftet alle snorene og afleveret mit bræt til reperation for boblerne i bunden. Det blev derfor en afslappet dag på havnen hvor der også var tid til at slå høegen i dart.

Mine whereabouts er indberret for de næste par timer, og planen er at slappe lidt af denne aften. Jeg tager sammen med resten af teamet turen ud af OL byen og får lidt luftforandring.

 

En dag i OL byen

August 5th, 2008

08.15 - Værelseskamarat Anders Nyholms vækkeur ringer.
09.00 - Mit eget vækkeur ringer - Det er tid til lidt morgenmad.
09.30 - Jeg er helt ristet denne morgen og skifter morgentræningen ud med lidt BBC news og en lur på værelset.
10.30 - Tidlig lille frokost med Jacob og Bettina samt gennemgang af dagens vejrudsigter.
11.40 - Den finske surfer skal snakke.
12.00 - På vandet til en omgang træning. Der er god vind - fik et kvarter planende på finnen.
13.30 - En sejlpind er knækket og jeg slutter dagens træning.
14.00 - Jeg møder Anders i containeren og snakker lidt om vind og vejr.
15.00 - Indmåling hos Bruno. Alt på nær den knækkede sejlpind og osmosen i bunden af brættet er fint.
15.30 - Måleren bliver ved med at snakke. Han fisker stemmer til et nyt bræt mod OL 2012.
16.00 - Neilpryde-manden undskylder boblerne i mit nye bræt. Det bliver lagt til tørre i solen i håb om at der sker et mirakel.
16.15 - Jeg ændrer mit efternavn i mit sejl på bedste Jørgen klavin stil.
17.55 - Jeg ligger mig i sengen inden jeg vil spise.
18.20 - Jacob ringer.
18.25 - Møde med vejrspecialisten Pete, Bettina og Jacob. Jeg beklager de 25 minutters forsinkelse.
19.30 - Aftensmand med team dk.
20.30 - Ringer til kæreste på Skype - Der er mange på nettet, så det hakker lidt.
21.00 - Interview med Radio Diablo - Skype hakker stadig.
21.30 - 20 baner i swimmingpoolen. Saunen var 100 grader. Dejligt at få strukket ud.
22.10 - Planlægningsmøde med Jacob for de kommende dage og under OL.
23.00 - OL nyhedsbrev fra Beijing læses igennem. Det lyder som om de hygger sig.
23.30 - Bloggen opdateres sammen med en god portion grøntsager og vandmelon. Jeg indser samtidig at jeg er godt træt og klar til at sove.

Smagen af OL vand

August 4th, 2008

I dag var dagen hvor jeg skulle afprøve om det nye udleverede OL grej også kunne flyde. Jeg har et par af mine egne snore og trapetzliner med, men ellers får vi udleveret alt udstyr vi skal bruge under OL.

Udstyret er som forventet - Et rigtig fint eksemplar standartudstyr, der ikke er nær så hurtigt som mit eget grej bag i bilen. Heldigvis er mine konkurrenters grej fra præcis samme produktionsserie, så vi er alle lige hæmmet af det lidt langsommere grej. I sidste ende bliver det stadig den bedste der vinder, så ingen probler i, at vores sejladser foregår med en my mindre hastighed.

For at være sikker på, at jeg falder ordentligt ind i træningsrytmen, passer jeg lidt på mig selv de første par dage. Dvs. mine træningspas er korte og slet ikke udmattende. Kosten er der rigelig af og det samme med søvnen. Indtil videre går det også fint og jeg føler mig stærk og klar.

Dining-hall’en har åbent hele tiden, så det er nemt at holde en ordentlig måltidsfekvens og få de mange små portioner som der skal til i løbet af dagen. Hver gang jeg skal indi spisesalen, skal jeg dog vise min akkreditering. Tror jeg har glemt den på syvende sal, 3 gange i dag.  Jeg er squ lidt træt af det halsbånd. Det klister også helt fast til maven når jeg løber med det…

Blå himmel over Qingdao

August 3rd, 2008

Vel ankommet til Qingdao er det et lidt udsædvanligt syn vi er blevet mødt med - Himlen er blå. Ja, blå som en sommerdag i Danmark. Kun lidt dis og luften føles mere frisk end tidligere dage herude. Det virker vist at lukke for strømmen til byens fabrikker.

Jeg har brugt dagen på at komme ovenpå efter flyturen, få sovet det jeg havde brug for og fået rigget udstyret op. Det hele er gået smertefrit. Udstyret blev udleveret af klassen chefmåler Bruno. Alt ser umiddelbart fint ud. Der er store flag i sejlet der fylder et helt panel og et navnetag i bunden som jeg dog skal have rettet til pga. en stavefejl.

Stemningen i OL byen er ligesom maden, stille rolig og ikke noget specielt. Der er en afslappet atmosfære og turen i træningscenteret i morges var et dejligt wake-up-call. Det er godt nok OL, men derfor skal tingene ikke ændres. Så de daglige rutiner bevares og det handler nu bare om at blive klar.

Flyveturen venter

August 1st, 2008

Mens jeg skriver dette indlæg er der ca. 3 timer til at jeg begynder rejsen mod mit første OL. Rejsen begyndte for mere end 3 år siden, men den faktiske fysiske rejse er nu tættere på end nogensinde før. Jeg glæder mig og bruger dagen på at hygge mig med kæreste og få sagt ordentligt farvel.

Inden jeg forlader Svendborg havde jeg en sidste tur på vandet ved mit homespot. Jeg tog kameraet med og har lagt videoen på nettet, så du kan komme med på en rejse på tværs af Svendborg Sund i solskin og med 20 knob. Tag med på rejse på min hjemmeside under “media

Det var en afslappet dag, hvor det sidste blev pakket og jeg ellers skulle slappe godt af. Jeg endte dog med at blive lidt presset, da jeg ikke kunne finde mit pas. Uden passet intet OL. Alle akkediteringerne og visa er bundet op på netop dette pas, så det skulle findes. Heldigvis dukkede det op bag i bilen anden gang jeg gennemgik lastrummet.

Næste opdatering fra Qingdao.
Jonas

 

Video optakt

July 29th, 2008

Jeg glæder mig - ingen tvivl om det. Det er i dag tirsdag. Fredag eftermiddag er jeg på vej til mit første OL. Det kan være svært at beskrive med tekst og billeder, derfor linker jeg til de seneste tv-optagelser jeg har været en del af. Umiddelbart er det nemmere at give indtryk af på film.

Se OL update her:
http://www.dif.dk/OL2008/Forside/OL%20Update/Indslag/Jonas%20Kaeldsoe.aspx

Eller video fra vores seneste træningslejr på Bornholm:
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=20-07-2008&cID=1&vId=435117

Tv2fyn portræt af fynske OL deltager:
http://www.tv2fyn.dk/video/15510

OL bloggen

June 22nd, 2008

Under OL er jeg underlagt nogle helt specielle regler hvis jeg vil blogge. Det er en naturlig del af min dagligdag at blogge på både min egen hjemeside jonaskaeldso.com samt sejlsport.dk, derfor ønsker jeg også at blogge under OL.

Jeg har derfor oprettet dette blogafsnit der skal fungere som min primære blog under OL. Siden er fri for reklamer, billeder, politiske budskaber og hvad der ellers måtte være ulovligt på en blog der opdtaeres under de olympiske lege.

Forhåbentligt bliver læseoplevelsen den samme som tidligere.

Venlig hilsen
Jonas Kældsø